Søg

Cases

 

Bestyrelse

Execon har en professionel bestyrelse, der er sammensat så den afspejler at Execon har kunder i både den offentlige og i den private sektor.

Bestyrelsen består af formand Søren Johansen, bestyrelsesmedlem Claus Bruun Rasmussen,
og bestyrelsesmedlem Jens Kristian Gøtrik.

Søren Johansen

Bestyrelsesformand Søren Johansen er daglig leder af Kromann Reumert, hvor han siden 1999 har fungeret som partner. Sørens primære arbejdsområder er virksomhedsoverdragelse, finansiering og generel erhvervsret, herunder bestyrelsesarbejde, enten som formand eller bestyrelsesmedlem for en række danske virksomheder. Søren var i perioden 1992-1995 på Kromann Reumerts London-kontor og har blandt andet som følge heraf en lang række udenlandske klienter.

Søren Johansen er uddannet fra Københavns Universitet i 1989, som advokat i 1992 og med møderet for Højesteret fra 1999.

 

 

 

Claus Bruun Rasmussen

Claus Bruun Rasmussen er partner i Business Broker A/S der fungerer som rådgivere ved virksomhedssalg, virksomhedskøb, generationsskifte og kapitalformidling. Han arbejder desuden som professionel virksomhedsrådgiver og har mere end 10 års erfaring med bestyrelsesarbejde i handel, industri og servicesektoren.

Claus er specialist i forretningsudvikling, køb/salg af virksomheder, økonomistyring og turn arounds. Claus har tidligere arbejdet som porteføljechef i Mezzanin Kapital A/S, været økonomidirektør i Plast Team A/S og Wittenborg A/S.

 

 

 

Jens Kristian Gøtrik

Jens Kristian Gøtrik er direktør i Medicoindustrien. Han er speciallæge i ortopædkirurgi og har mere end 10 års erfaring med ledelse i den danske sundhedssektor. Fra 2001 - 2006 var Jens Kristian medicinaldirektør i Sundhedsstyrelsen. Han har tidligere bestridt stillinger som vicedirektør i Sygehusdirektoratet i Københavns Amt og som cheflæge på Hillerød Sygehus og på Københavns Amt Sygehus i Gentofte. Han har desuden beklædt en lang række bestyrelsesposter, herunder posten som formand for Kræftens Bekæmpelse fra 1993-1999. Aktuelt er Jens Kristian bl.a. bestyrelsesformand for WHO EURO regionen.