Søg

Cases

24-06-2010 Udbudsrådet udsender vejledning vedrørende dialog ved udbud

Udbudsrådet har udarbejdet en vejledning om grænserne for dialog mellem offentlige myndigheder og private virksomheder ved udbud af offentlige kontrakter.  

 



Der har i en længere periode været stor usikkerhed hos det offentlige i forhold til, hvor grænserne for dialog mellem parterne i forbindelse med udbud går. Mange offentlige myndigheder har afvist muligheden for dialog vedrørende uklarheder i udbudsmateriale mv. fuldstændigt. Usikkerheden udspringer af en generel skræk fra de offentlige myndigheder for ikke at overholde udbudsreglerne (den juridiske lammelse).

Vejledningens konklusioner virker ikke overraskende, da de blot følger udbudsdirektivernes og EU-Traktatens almindelige principper for dialog. Der er dermed intet nyt under solen, men til gengæld får vejledningen forhåbentlig afmystificeret så mange forhold, at dialogen nu igen kan genoptages mellem ordregivere og leverandører.

Vejledningens hovedkonklusioner er:
  1. En virksomhed, der har ydet en myndighed rådgivning før udbuddet, er ikke udelukket fra at afgive tilbud, medmindre dialogen har givet virksomheden en konkurrencefordel.
  2. Den offentlige myndighed kan efter offentliggørelse af udbuddet supplere og præcisere indholdet af udbudsmaterialet.
  3. En virksomhed kan efter afgivelse af tilbud supplere og præcisere indholdet af dets tilbud.
  4. Efter afgivelsen af tilbud, er det ikke tilladt at forhandle om elementer i kontrakten, som er relevant for tilbudsprisen, eller som vedrører grundlæggende elementer.
  5. Forhandling om elementer i kontrakten må under og efter udbuddet ikke resultere i en væsentlig ændring af kontrakten.
  6. Dialogen skal under udbuddet ske på en objektiv og gennemsigtig måde.


Læs pressemeddelelsen og download vejledningen på Udbudsrådets hjemmeside